Udtalelser

Afdelingsleder, OUH

“Thomas formår at stille de rigtige spørgsmål, så man ser på udfordringerne med helt andre øjne.
Jeg har haft utrolig meget ud af min coaching på det personlige plan, hvor jeg efter få gange coaching, valgte at ”lægge mit liv om” og prioritere anderledes.
Befriende at snakke med en der ikke kender afdelingen og dem man snakker om, det giver en anden frihed.”
07. March 2012

 

Chef, OUH

”Jeg har oplevet Morten som en struktureret, konstruktiv og tillidsskabende coach, som evner at stille de rette spørgsmål, der ender ud i relevant refleksion. Morten udviser stor rummelighed og fleksibilitet og har desuden et behageligt væsen, men formår også at udfordre mig på centrale steder.”
Februar 24, 2012

 

Mia Hartmann

“Få formår at kombinere et yderst alvorligt og professionelt stykke arbejde med varme og smil. Det kan Morten. Med smittende livsglæde og kreativitet hiver han den nyeste viden ind i sine arbejdsopgaver. Som kollega kan man forvente at ‘smage sin egen medicin’ på den måde, at Morten lægger en ære i at udøve sin faglighed på en måde, så han har oplevet det på egen krop og kan være troværdig og indlevende i sit arbejde med andre mennesker. På den måde har Morten en værdifuld og tillidsskabende måde at udvikle ikke blot de mennesker, han arbejder for, men også dem han arbejder med. Jeg håber, at Morten og jeg atter bliver kollegaer en skønne dag.”
November 17, 2011

 

Anders Trillingsgaard

“Morten is always an inspiration to work with. He is action and effect-oriented, sociable, as well as a keen and reflected thinker. He is capable of working hard and interacting fully, while still having fun. Whenever I cross his trails people speak highly of his competence and dedication.”
Februar 9. 2012

 

Leder, SDU

“Til rette vedkommende. Jeg har haft fornøjelse af at blive coachet at Morten Novrup Henriksen (MNH) i forbindelse med min løbende ledelsesudvikling. MNH har været en god sparringspartner, der er evner at faciltere og drive ens egen-udvikling. MNH er også god til at sætte sig ind i organisationens problematikker og derved komme med konstruktive tilbagemeldinger. Jeg kan således varmt anbefale MNH som coach for andre.”
December 12, 2011

 

Billeshave efterskole

“Har hyret Lundby og Novrup til at lede et udviklingsseminar omhandlende kommunikation og samarbejde for en organisationen bestående af 23 medarbejdere. Er særdeles tilfreds med udviklingsforløbet som var skræddersyet til netop vores formål, og begge konsulenter var gode til at fange vigtige situationer undervejs og uddrage central læring heraf.”
November 21, 2011

 

Efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

 ”Jeg har samarbejdet med Thomas i mit arbejde, der består i at arrangere kurser for de danske kiropraktorer. Thomas blev hyret ind til at udvikle og undervise på hhv et kursus i “ledelse i praksis” og i kursus i “den svære samtale”.
Thomas er utroligt behagelig at samarbejde med. Han er kreativ, omstillingsparat, lydhør og professionel. På selve kurserne havde Thomas en rigtig god fornemmelse af, hvor kursisterne befandt sig, og kunne forme kurserne undervejs, således at udbyttet var i top.”
November 22, 2011

 

Anders Jepsen – mellemleder og kursuskoordinator, SIE

 ”Jeg har arbejdet sammen med Thomas i forbindelse med foskellige lederseminarer i efterskole-regi, og det har været en kæmpe succes; evalueringerne har været enormt gode. Jeg har ikke mødt nogen, der i samme grad formår at få alle til fra start at føle sig så trygge, og kombinationen af Thomas’ store faglighed sat sammen med varme/god stemning er for mig at se kimen til flere vellykkede seminarer.
Derudover har det store plus været, at deltagerne har haft meget forskellige jobbeskrivelser, selvom de alle er en del af ledelsen på forskellige efterskoler, men det er min klare oplevelse, at alle har arbejdet i dybden med netop dét, de var optaget af, da de ankom på seminaret, og dermed følte hver enkelt kursist, at seminaret kvalificerede deres lederproffesion på den platform, som de stod på. Jeg vil afgjort holde fast i samarbejdet med Thomas i fremtiden.”
Maj 22, 2012

 

Jakob Ejersbo fra Syddansk Universitet

Jeg kan klart anbefale Morten.
Mortens ydende som organisationspsykolog på SDU er en indsats præget af meget høj kvalitet og stor indlevelsesevne både når det gjaldt enkeltopgaver som ledercoaching og arbejde med at udvikle samarbejde og kommunikation i en enhed og når det gjaldt tværgående organisationsudviklings indsatser på hele universitetet.
I en virksomhedskultur, der som udgangspunkt var uvant med at bruge konsulenthjælp og ledersparring, blev der skabt en sneboldeffekt, hvor den respekt og tilfredshed ledere og medarbejdere som Morten havde hjulpet formidlede videre til kolleger, resulterede i mange nye henvendelser, og var med til at sætte ledelse på som disciplin på universitetets dagsorden.